Det er naturligvis skønt, hvis man kan komme på fisketur i solskin og blå himmel. Desværre er det ikke altid, at man er lige heldig med vejret. Derfor skal du huske at klæde dig smart på, hvis du vil have en god fisketur.
Vigtigst af alt skal du være opmærksom på ikke at komme til at fryse. Det kræver, at du har styr på, hvad for noget tøj, som egner sig bedst til at holde på varmen.
Vi har svarene til dig i denne artikel.
Termosokker
Kolde tæer på fisketuren er ikke ualmindeligt. Når først fødderne bliver kolde, så er det ulideligt at stå ude og fiske i flere timer.
Husk at tage et par gode termosokker på, som kan holde på varmen. Hvis du gerne vil pakke dig ekstra godt ind, så tag 1-2 par normale sokker på under termosokken – så skal du nok holde på varmen.
Strik eller fleece
Inderst inde mod huden kan du sagtens nøjes med en bomuldstrøje, men som mellemlag har du brug for noget, som holder bedre på varmen. Du kan sagtens tage 2-3 bomuldstrøjer på og stadig komme til at fryse. Hvis du gerne vil holde ordentlig på varmen, så tag en fleece eller uldtrøje udover din bomuldstrøje.
Fleece og strik holder på varmen mellem stoffibrene og sørger for, at vinden ikke suser ind gennem tøjet.
En varm hue
Du kan sagtens have masser af varmt tøj på, men stadig stå og fryse, hvis ikke du beskytter dit hoved. Varmen stiger naturligt op af, og derfor skal du holde dit hoved varmt. Derfor må du ikke glemme den gode strikhue, mens du er ude og fiske.
Svedtransporterende underbukser
Den er god nok. Dit valg af underbukser er også essentielt for, om du holder varmen på fisketuren. Hvis dine underbukser ikke kan komme af med sved, så sætter fugten sig i stoffet og gør din krop våd og kold. Sørg for at iklæde dig underbukser eller boxershorts i bomuld eller bambus, så sveden transporteres væk fra din krop og ud gennem stoffet.
En vind- og vandtæt jakke
Dit yderste lag tøj skal være både vindtæt og vandtæt. Ude på havet kan det komme til at blæse rigtig meget, og du undgår nok heller ikke lidt bølgesprøjt. Din jakke skal kunne modstå de hårde vejrforhold, så dine inderste lag af tøj ikke bliver våde og gør dig kold.