Nogle gange er det bare rart, at det er let og behageligt at tage ud at rejse. At det hele er arrangeret hjemmefra, og man ikke skal bekymre sig over transport til hotellet eller finde et hotel tæt ved lufthavnen eller tæt ved den rette strand. Det bliver det, hvis I bestiller en charterrejse.

Hvad er en charterrejse?

En gang blev der sat lighedstegn mellem en charterrejser og grisefester og druk på spanske Mallorca. Sådan er det heldigvis ikke længere. En charterrejse er i princippet blot en pakkerejse med transport og ophold købt samlet. Nogen gange er der også mad med i pakken, plus en række andre tilbud som I ikke altid behøver benytte jer af. Men I slipper for at tænke på hotelbooking og at bekymre jer over fly og anden transport. I skal egentlig bare slappe af og følge med.

De oplagte chartermål

Der er en række destinationer, der er meget populære blandt danskerne, når det handler om charterrejser. Som skrevet var Mallorca nærmest der charterrejserne startede for danskerne med Spies i 1970’erne. Mallorca er stadig et populært sted at tage på charterrejse, og det har da virkelig også udviklet sig i en positiv retning. Mange kan godt lide det fantastiske klima og de gode hoteller i de tyrkiske badebyer, hvor maden også er helt i top. Desuden er græske øer som Kreta og Rhodos yndet steder til charterrejser.

Også andre muligheder

I kan evt. tage til Thailand, der jo er en ret anderledes oplevelse end Europa. Der findes charterrejser til de kendte steder som Phuket, Krabi og Hua Hin. Det er bare smukke destinationer med hvide strande, lækre hoteller og fantastisk Thailandsk mad. En mulighed er dog også at tage til den fuldstændigt pulserende storby Bangkok, hvor livet leves i overhældningsbanen og der altid er noget at opleve.

Husk stadig de basale ting

Selvom der er sørger for det meste for dig med en charterrejse, så er der selvfølgelig en række ting, som du fortsat skal holde styr på. Du skal selvfølgelig stadig være opmærksom på jeres rejsetidspunkter, så I ikke misser en bus eller et fly. Og så skal jeres pas være gyldige, og I skal have styr på, at I er dækket godt ind med forsikringer. Måske skal I også være opmærksomme på om I skal have nogle vaccinationer, og om der er krav om visum for danskere i det pågældende land I skal til.