I løbet af den seneste tid er vandsport blevet mere og mere populært. Mange har i lang tid nydt at tilbringe tid ved vandet, men det er først nu, at mange har fået øjnene op for at bevæge sig ud på vandet og se verden herfra.

Hvordan du vælger at gøre det er helt op til dig. Nogle foretrækker kano, andre kajak og nogle helt tredje har kastet sig over udfordringen med at balancere på et paddle board.

Hvis du er typen, der nyder en tur i kano – enten alene eller med familien – så kan du overveje, om du vil have glæde af at investere i en oppustelig kano.

Vil du blive klogere på, hvad en oppustelig kano er, hvilke fordele der er ved at købe en oppustelig kano, og hvad du skal kigge efter, hvis du er begyndt jagten, så læs mere her.

Hvad er en oppustelig kano?

En oppustelig kano er det, som navnet antyder: en kano, der skal pustes op inden brug. Det er en båd med utroligt mange fordele, og mange vælger at begive sig ud i brugen af denne type kano fremfor den traditionelle.

Den er mere håndtérbar på mange måder, hvilket tiltrækker utroligt mange forskellige vandentusiaster, og så er den mere tilgængelig. Det skyldes blandt andet håndterbarheden, men også hvor nem den er at opbevare, og hvor nem den er at transportere.

Det skal du kigge efter, når du køber en oppustelig kano

Hvis du er førstegangskøber af en oppustelig kano, så kan det være svært at sætte fingeren på, hvad det lige er, du skal kigge efter. Mens nogen udelukkende vil kigge på prisen og bruge dette som en pejling – hvilket ikke er en dårlig metode – så er der andre, der gerne vil vide lidt mere, så de kan kigge på andre aspekter også, når de udvælger sig den helt rigtige model.

Du kan se her, hvad du kan være opmærksom på, når du er ude og kigge efter din første oppustelige kano.

Kvaliteten

Kvaliteten af den oppustelige kano er selvfølgelig vigtig, og derfor står den øverst på listen. Dog er det ikke en særlig brugbar pejling, da det jo handler om at finde ud af, hvordan du gennemskuer, om den oppustelige kano er af god kvalitet.

Nogle gange vil du kunne kigge på prisen, men hvis det ikke er nok til dig, så har du brug for en anden pejling.

Køb en oppustelig kano af anerkendte mærker

Der findes forskellige mærker på markedet, der er anerkendte for at sælge oppustelige kanoer af god kvalitet. Mærket er en god pejling, da du kan gå ud fra, at de anerkendte mærker kun producere fornuftige modeller – og hvis andre, der ved mere, er tilfredse med produktet, så vil du højest sandsynligt også være det.

Materialet, som den oppustelige kano er fremstillet i

Materialet er også en vigtig del af kanoen, og den er afgørende for, om kanoen er af god kvalitet, og om den vil holde i mange år.

Det er vigtigt, at den oppustelige kano er fremstillet i stærk PVC. Stærk PVC beskytter mod forskellige former for slitage, hvorfor du kan være sikker på, at din oppustelige kano vil holde i mange år, hvis den er fremstillet i det rigtige materiale.

Størrelsen på kanoen

Størrelsen på kanoen har ikke indflydelse på kvaliteten, men det er stadig vigtigt at være opmærksom på, at der findes kanoer i forskellige størrelser – også oppustelige kanoer.

Du kan vælge imellem, om din oppustelige kano skal kunne rumme 1 person, 2 personer eller 3 personer.

Husk også, at størrelsen på to kanoer, der for eksempel kan rumme 1 person kan variere, så også her er der forskel.

Udseendet på din oppustelige kano

Selvom udseendet på din oppustelige kano selvfølgelig ikke er afgørende, så kan du altid have det med i dine overvejelser.

Hvis du finder en oppustelig kano, der lever op til alle dine krav og forventninger, så er det kun et plus, hvis den også lever op til det udseende, som du har forestillet dig, at din oppustelige kano skal være i. Det vil gøre det sjovere at tage af sted, ligesom det er sjovere at løbe en tur, hvis du har noget flot løbetøj.

Hvem egner den oppustelige kano sig til?

Den oppustelige kano er selvfølgelig ikke for alle – det er der ingenting, der er. Men alle, der er helt vilde med at være på vandet og før har dyrket vandsport, som de er blevet helt forelsket i, vil højest sandsynligt også få glæde af en oppustelig kano – eller et andet oppusteligt redskab, som de kan dyrke deres yndlingssport på.

En oppustelig kano kan bruges af både børn og voksne, og den er perfekt til familien, der nyder at tage på ferie og opleve verden både på land, i vand og i luften. Den er nemlig nem at transportere, hvilket gør den oplagt at have med på farten.

Fordele ved en oppustelig kano

Der er flere forskellige fordele ved en oppustelig kano – både i forhold til en almindelig kano, men også i forhold til, om det er en god idé eller ej. Og for mange er det en god idé, som de får stor glæde af.

En oppustelig kano er nem at transportere

En af de primære fordele ved en oppustelig kano er, at den er utroligt nem at transportere. Når ikke den er pustet op, så fylder den næsten ingenting, og selv når den er fyldt med luft, så er den væsentlig lettere end en traditionel kano med en hård skal.

Du behøver ikke at bo i nærheden af vand for at eje en oppustelig kano

En oppustelig kano er oplagt til dig, der er blevet forelsket i vandet og vandsporten, men ikke er så heldig at bo tæt ved vandet.

Da den oppustelige kano er nem at transportere, kan du nemt tage den med dig ned til det nærmeste vand – eller vand langt væk, når du tager på ferie. Du er ikke begrænset af, at den er kompliceret at transportere, og det kræver ikke, at du enten kan spænde den fast på taget af bilen eller transportere den på en trailer.

En oppustelig kano er nem at håndtere

Netop vægten er også en stor faktor, når det kommer til at håndtere din kano. En kano, der enten er pustet op eller har en hård skal, vil være u-handy at transportere, og det kan være hårdt for ryggen, hvis den vejer meget.

Vægtforskellen på en oppustelig kano og en traditionel kano er altså om ikke andet en fordel for din ryg.

Det mest problematiske ved håndteringen af en oppustelig kano er, at du skal lade den tørre, inden du pakker den væk. Hvis ikke du lader den tørre, inden du folder den samme, vil der nemt komme mug på kanoen, og det forkorter dens levetid.

Vægten gør den nemmere at håndtere i vand

Vægten er ikke kun en fordel, når du håndterer kanoen på land. Det er også en fordel, når du håndterer den i vand. Mens en traditionel kano vil synke, hvis den tipper rundt, og den vil være tung at få på højkant igen, så flyder den oppustelige kano, og den er nem at hoppe op i igen.

En oppustelig kano er nem at opbevare

Af omtrent samme årsager, som at den oppustelige kano er nem at transportere, er den også nem at opbevare. Når den er tømt for luft, så fylder den ikke alverden, og du kan nemt have den opbevaret i garagen eller i et skab. Faktisk fylder den ikke ret meget mere end en stor rygsæk.

En oppustelig kano kan bruges hele året

En oppustelig kano – og en kano i det hele taget – kan bruges hele året rundt, hvis du klæder dig ordentligt på. Da du som udgangspunkt ikke skal i kontakt med vandet, når du sejler i kano, handler det blot om at klæde sig ordentligt på, og så kan du udforske alt fra de danske søer og have til de norske vande, der er væsentligt koldere. Det eneste krav er, at der ikke er is på vandet.

Husk altid at du skal have redningsveste eller svømmeveste med ombord – det er sikkert og lovpligtigt.

Rate this post