På det seneste er det blevet mere og mere populært at dyrke forskellige former for vandsport. Kajak, kano, surfing, paddle boarding og alt andet, der bliver dyrket på vandet, er utroligt populært, og mange nye er kommet til.

Hvis du hører til gruppen af mennesker, der er blevet fanget af vandsportens verden, så kan du overveje, om en oppustelig kajak er det rigtige valg.

Hvis du vil blive klogere på, hvad en oppustelig kajak er, hvad den egner sig til, hvilke kvaliteter og fordele den har, samt hvad du skal være opmærksom på, inden du køber din første model, så kan du læse mere her.

Hvad er en oppustelig kajak?

En oppustelig kajak er præcis det, som du forestiller dig, at det er. Navnet giver det faktisk væk. Det er nemlig en kajak, der er fremstillet af bløde materialer, så den kan pustes op, inden du bevæger dig ud i vandet med den. Når du er færdig med at sejle, kan du nemt folde den sammen igen og transportere den med hjem enten i bilens bagagerum, i campingvognen eller bag på cyklen.

Hvad er en oppustelig kajak lavet af?

De fleste oppustelige kajakker er fremstillet af hypalon, Nytralon, PVC eller polyurethanbelagt. Hypalon er en form for neopren og nytrylon er et gummieret stof.

Fælles for materialerne er som sagt, at de er bløde, og at de kan pustes op, når du skal bruge kajakken i vand.

En anden fællesnævner er, at materialerne er letvægtsmaterialer. Det er typisk de samme materialer, der bruges til produktionen af flåder og speedbådes luftpontoner.

Hvordan virker en oppustelig kajak?

En oppustelig kajak kan pumpes op enten med foden, hånden eller med en elektrisk pumpe. Typisk har de flere luftkamre, og de bruger lavtryksluft, der næsten altid er under 3 psi.

Fordi du kan pumpe din kajak op med en manuel pumpe, så vil det ikke fylde meget at have en pumpe med ned til vandet. Derfor kan du vente med at pumpe den op, indtil du er klar til at ramme vandoverfladen, og på den måde slipper du for at have besværet med at slæbe en u-handy kajak fra et sted til et andet.

Hvad egner oppustelige kajakker sig til?

Oppustelige kajakker og normale kajakker egner sig stort set til det samme terræn; dog er de normale kajakker ofte en smule mere modstandsdygtige.

Det vil sige, at den oppustelige kajak bedst egner sig til brug på floder eller til brug på andet roligt vand.

Det er dog ikke længe siden, at producenterne har videreudviklet den oppustelige kajak, så de nu har tilføjet en indvendig ramme til en multi-sektion oppustelig sit-on-top kajak. Denne er foldbar, og den skal hjælpe med at gøre den oppustelige kajak endnu mere sejldygtig.

Hvad er kajakkens vigtigste elementer?

Den oppustelige kajak har forskellige elementer, der kan betragtes som byggestenen for, at du får en god oppustelig kajak. Først og fremmest ligger dens fordele i dens bærbarhed og dens opbevaringsevne, hvilket vil være den primære grund til at mange vælger at købe en oppustelig kajak fremfor en normal model. Men hvilke andre elementer er afgørende, når du skal vælge, om det skal være en oppustelig kajak eller ej?

Læs om kajakkens vigtigste elementer her.

Den oppustelige kajak har en høj holdbarhed

Hvad mange ikke ved er, at den oppustelige kajak faktisk også er utroligt holdbar. Derfor får du altså et produkt, der kan holde i lang tid, og du behøver ikke at være bekymret for, at den oppustelige kajak pludselig går i stykker.

Den oppustelige kajak er robust i white water

Faktisk er et af dens vigtigste elementer også, at den er robust i white water. Det betyder, at den ikke springer, hvis den rammer sten, når du er ude og sejle.

Mange er bekymrede for holdbarheden på en oppustelig kajak, da de forestiller sig, at den kan sammenlignes med en badebold eller andet oppusteligt tilbehør til stranden.

Dog er en oppustelig kajak noget mere holdbar, og den er fremstillet i robust materialer, der kan holde til nogle slag.

En oppustelig kajak er dog ikke lige så robust som traditionelle kajakker, hvilket måske giver sig selv. Det betyder ikke, at de oppustelige modeller ikke er robuste, da der er sket betydelige fremskridt i løbet af de sidste år, men du kan ikke sammenligne en hard shell kajak og en oppustelig kajak og forvente samme holdbarhed.

Den oppustelige kajak er mere stabil

Udover holdbarheden og kajakkens robusthed i white water, så er den oppustelige kajak i det hele taget mere stabil i vandet. De oppustelige kajakker har en lille drejningsradius, hvilket gør det nemmere at beherske dem. Dog er der nogle modeller, der kræver en større indsats for at padle, og de kan være langsommere end de traditionelle kajakker.

Dette er typisk forsiden og bagsiden til samme mønt ved vandsportsredskaber. Hvis din kajak, dit surfbræt eller dit SUP board er stabilt, så vil du skulle arbejde mere for farten. Hvorvidt du ønsker stabilitet eller hastighed er jo så en smagssag.

Hvad er fordelen ved en oppustelig kajak?

Oppustelige kajakker kommer med flere fordele og særligt dig, der ikke bor ved vandet, eller dig, der rejser rundt med din kajak, kan have stor fordel ud af at investere i en oppustelig model fremfor den normale kajak.

Nem at opbevare og transportere

En af fordelene er opbevaringen. En oppustelig kajak kan pakkes sammen, så den passer ind i skabet og nemt kan pakkes ned i bilen, hvis du skal have den med på farten. Når den oppustelige kajak er pakket sammen, så fylder den ikke mere end en stor rygsæk, og du kan altså nemt finde plads til den i bussen, campingvognen eller endda bag på cyklen. Det gør kajakrejsen utroligt tilgængelig, og det kræver ikke en masse tanker bag turen.

Husk dog altid at vente med at pakke din oppustelige kajak sammen, indtil den er helt tør. Hvis du pakker den sammen for hurtigt efter, så risikerer du, at der dannes mug, og levetiden på din oppustelige kajak vil altså blive sænket væsentligt. Du kan eventuelt pakke den sammen efter sejlturen, men huske at pakke den ud, når du kommer hjem, hvis ikke du kan vente med at pakke den sammen, indtil den er tør.

Lang levetid

En oppustelig kajak kan faktisk holde i flere år, hvis du behandler dem rigtigt. Det vil sige, at du ikke lader mug udvikle sig på kajakken, og du holder øje med eventuelle skader og kommer dem i forkøbet.

Bliv hurtigt sejlklar

En anden fordel er, at du kan have din kajak klar på under 15 minutter. Og 15 minutter kan de fleste godt vente på at komme ud at sejle.

Undgå besvær

Dertil kommer, at du jo slipper for alt besværet med at skulle have kajakken ned fra bilen eller besværet med at slæbe den ned til vandet, hvilket i sidste ende ville tage lige så lang tid. Fordi du kan vente med at puste den oppustelige kajak op, indtil du er nede ved vandet, er den nem at få derhen, hvor den skal være.

Du undgår desuden også at ødelægge din ryg ved at slæbe rundt på en tung kajak, som du godt kan forvente, vejer mindst 35 kg., hvis det er en tosidet polyethylen kajak. En oppustelig kajak fås derimod med en vægt på helt ned til 2,5 kg., og nogle af de tungeste kajakker til to personer vejer maksimalt 23 kg., hvorfor der altså er en væsentlig forskel.

Ulemper ved oppustelige kajakker

Selvom oppustelige kajakker har en lang række fordele, og du måske allerede er helt overbevist om, at det er det rette valg for dig, så kommer de selvfølgelig også med nogle ulemper.

Ulemper giver et eller andet sted sig selv, og det er ikke noget af betydning. Ulemperne er derimod blot noget, som du skal være opmærksom på, og noget som du skal have med i dine overvejelser, inden du giver en masse penge for et produkt, der ender med at skuffe dig.

Du kan læse om de forskellige ulemper ved en oppustelig kajak her.

Du vil blive begrænset, hvis du vælger at købe en oppustelig kajak

Den oppustelige kajak er næsten for god til at være sand. Men det skyldes i høj grad også, at den ikke helt kan bruges til det samme som en traditionel kajak.

En oppustelig kajak kan nemlig bære op til omkring 150 kg bagage. Det er hurtigt brugt, hvis I er to, og I hver især har lidt bagage med jer, og hvis du sammenligner det med en traditionel kajak, der kan bære helt op til 250 kg., så virker det pludselig som ingenting.

Det betyder, at den oppustelige kajak bedst egner sig til endagsture, hvor du ikke har brug for en stor mængde bagage, eller også så skal den blot bruges til én person ad gangen.

Prisen stemmer nogle gange overens med kvaliteten

En anden ulempe er, at prisen af og til stemmer overens med kvaliteten. Det betyder, at hvis du køber en billig oppustelig kajak, så kan du ikke forvente den bedste kvalitet. Faktisk bør du undgå de billige modeller, hvis du ønsker et minimum af kvalitet.

Dette er dog kun en ulempe, hvis du søger en billig fritidsbeskæftigelse. Hvis du er entusiastisk omkring vandsport, og du har pengene til at købe en fornuftig oppustelig kajak, vil du have stor glæde af en model, der er produceret med kvalitetsmaterialer og med den rette baggrundsviden og teknologi.

Det skal du være opmærksom på, når du kigger efter en oppustelig kajak

At købe din første oppustelige kajak kan både være en utroligt sjov oplevelse, men det kan også være forvirrende og føles, som om du bevæger dig rundt på en vildmark og skal finde den rigtige vej.

Dog er der nogle ting, som du med fordel kan være opmærksom på, når du er ude og kigge markedet igennem. Det giver dig nogle pejlinger, som du kan bruge til at vurdere de forskellige modeller.

  • Pris og kvalitet hænger sammen. En billig model vil sjældent være pengene værd.
  • Oppustelige kajakker kan deles op i tre grupper: mindre god, virkelig god og top notch
    • Mindre god: Priser under 2500 kr. egner sig til vandpjask, men holder kun én sæson
    • Virkelig god: Priser imellem 3500 kr. – 4500 kr. og holder i årevis
    • Top Notch: Priser på 4500 kr. og opefter er beregnet til specifikke opgaver
  • En oppustelig kajak og en hard shell kajak tjener hvert sit formål. Hvorvidt dit behov bedst opfyldes af den ene eller anden er helt op til dig.

Husk altid at du skal have redningsveste eller svømmeveste med ombord – det er sikkert og lovpligtigt.

Rate this post