Fluefiskeri

Sponsoreret indhold

Hvis du er en person, som kan lide frisk luft, naturoplevelse og spændingen samt den tilfredsstillelse, der kommer af at fange sin egen mad, så er fluefiskeri højst sandsynligt en hobby, du bør kigge nærmere på.

Fluefiskeri er en stor oplevelse og den bedst form for fiskeri

Hvad er fluefiskeri?

Fluefiskeri har intet at gøre med at fiske efter fluer – selvom navnet sagtens kan give den slags associationer. Derimod, så er fluefiskeri en betegnelse for fiskeri, hvor man benytter sig af en kunstig flue for at forsøge at få fiskene til at bide på. Fisk vil nemlig ganske naturligt forsøge at bide på fluer og andre slags insekter ude i naturen, og det er denne naturlige mekanisme fra fiskens side, som man forsøger at udnytte ved fluefiskeriet. Det er på det nærmeste en veritabel kunstart at binde disse kunstige fluer, som bruges til madding ved fluefiskeri, og for mange, som dyrker fluefiskeri som hobby, er selve det at binde fluerne mindst en ligeså stor del af fornøjelsen som selve fiskeriet.

Fluefiskeri

Hvordan fisker man med fluer?

Man kan fiske med fluer i både saltvand og ferskvand, men da selve fluerne, som bruges til madding, er utroligt lette, så kræver fluefiskeri en helt anden form for teknik end andre fiskemetoder. Når man skal kaste linen ud ved fluefiskeriet, så er den bevægelse der skal laves nærmest sammenlignelig med, at slå med en meget lang ridepisk. Den eneste forskel er sådan set, at man ikke skal forsøge at lave det smæld, når man kaster linen, som ellers er meget normalt med en pisk.

Hvilke fisk fisker man efter med fluer?

Når man fisker med fluer, er hvilke fisk man kan fiske efter i høj grad afhængig af, hvor man vælger, at fiske henne. Man kan fiske med fluer i både saltvand og ferskvand, men der er stor forskel på, hvilke typer af fisk man kan fange alt afhængig af hvilken form for vand man fisker i.

Fisker man i ferskvand er det i høj grad ørred og laks man kan fiske efter. Hvorimod man for det meste fisker efter havørred, hvis man vælger at fiske ude ved kysten.

Hvordan kommer man i gang med fluefiskeri?

Før i tiden var det en meget omkostningstung hobby, at kaste sig over fluefiskeri. Sådan er det heldigvis ikke længere i dag. I mange lystfiskebutikker kan man erhverve sig ganske udemærket grej for en helt rimelig pris. Ligesom man også kan købe såkaldte startkits, som faktisk indeholder alt hvad man har brug for til, at begynde på sin nye karriere som fritids-fluefisker.

Men grejet alene er jo ikke det eneste som kræves for, at komme i gang med at fiske med fluer. Heldigvis er der rigtigt mange lystfiskeforeninger, som afholder kurser i både, hvordan man fisker med fluer og ligeledes, hvordan man selv kan binde fluerne. Det er derfor en god idé,at starte sin rejse udi fluefiskeriets fagre nye verden med, at melde sig på et sådant kursus. På den måde får man nemlig de allerbedste forudsætninger for at få succes med sit fiskeri. Og det er nu engang sådan med alle hobbyer, at jo mere succesfuld man er til dem – jo sjovere er det at dyrke.

Hvad venter du på?